Emanuels Kulturpris 2021, Tønder Revyen:
Tønder Revyen under Tønder Amatørscene, som blev oprettet i 1975, modtog Kulturprisen for et enestående arbejde i form af revyforestillinger med engagement, flid, dygtighed, kreativitet og markering af Tønder Kommune på Danmarkskortet.
Tønder Amatørscene har haft fornøjelsen af at fornøje Tønder med 39 revyer, men revy nummer 40 i april 2022 blev den sidste. Det sker netop for, at man fremadrettet kan lægge kræfter i mindre men til gengæld flere forestillinger.
Tønder Revy er en erfaren prismodtager, så Emanuels Kulturpris er blot en lille pris i rækken af mange forskellige priser ved DM i Amatørrevy – Årets revynummer, Publikumsprisen, Årets sceneshow – for blot at nævne nogle enkelte.
Du, Tommy Juhl, instruktør for revyen og formand for Amatørscenen, har trukket et kæmpe læs i mange år som centrum for det hele.
Derfor vil jeg bede dig om at komme op og modtage Emanuels Kulturpris.