Når I holder bryllupsfest, kobberbryllupsfest, sølvbryllupsfest eller guldbryllupsfest i Emanuel, kan I gøre rammerne ekstra festlige ved at sætte ranke eller æresport op ved hovedindgangen og handicapindgangen.
Ved begge indgangsdøre er der skruer, hvor ranker kan hænges op. Bemærk, at det ikke er tilladt at sætte yderligere skruer i murværket.
Mål Dørpartiet ved hoveddøren er 2 meter bredt og 3,90 meter højt.
Ved handicapindgangen er målene 2,10 meter i bredden og 2,30 meter i højden.
Parkering ved Emanuel
På parkeringsområdet ved Emanuel på Tøndervej 38a er der plads til ca. 20 biler, og på den modsatte side af Tøndervej er der tre parkeringsbåse lige over for Emanuel.
Ved botilbuddet Rosenvænget på Tøndervej 47 er der yderligere 20 parkeringspladser til rådighed.
Mellem Emanuel og Rosenvænget er der ca. 300 meter.