31. okt. 2024 | 19:00Under overskriften “På enkeltbillet fra København til Rejsby” fortæller Lone Clausen fra Rejsby om sit liv i storbyen og på landet. Lone betegner selv foredraget som en sandfærdig beretning om et spændende og udfordrende liv fra by til land. – Jeg vil fortælle om min barndom på stenbroen i København og om mit liv som landhusmor på en gård i Rejsby, hvor jeg stiftede familie, siger Lone. Foredraget krydres med fællessange, som trækker musikalske og lyriske paralleller til Lones liv helt tilbage fra barndommen og frem til i dag. Den musikalske ledsagelse står Else Kirsten Ehmsen for. I kan glæde jer til en aften i selskab med en aktiv, engageret og livsglad kvinde, som har meget på hjerte – en afvekslende aften med både alvor og humor. Aftenen er en donation til Emanuel fra Lone og Else Kirsten. | |
ALLE ARRANGEMENTER |
Hjem » Arrangementer »