23. feb. 2025 | 14:00Der er UDSOLGT til dette arrangement, men I kan skrive jer på venteliste – Klik på linket ovenfor Velkommen til caféeftermiddag, hvor egnsspillene Højt til Himlen opfører forestillingen „Aftenlandet‟ – et kort teaterstykke af ca. 45 minutters varighed. Forestillingen skildrer poetisk og ikke uden humor en kræftpatients sidste tid på en hospitalsstue. „Aftenlandet‟ er skrevet af Jacob Clausen og var det sidste værk, den sønderjyske forfatter og dramatiker skrev, inden han selv døde af kræft i 2018. Egnsspillene Højt til Himlen betød meget for Jacob Clausen. Han var forfatter til en række af den vestsønderjyske teatergruppes mange populære og anerkendte forestillinger, og sit aller sidste værk ønskede Jacob Clausen at forære netop til egnsspillene. Forestillingen er instrueret af Kristian Hald, der også har instrueret flere af Højt til Himlens øvrige forestillinger. ![]() | |
ALLE ARRANGEMENTER |
![]() |
Hjem » Arrangementer »