Spring til indhold

Masker i Marsken i Emanuel

Sidst i oktober 2026 er der for femte år i træk strikkefestival i Tønder Kommune. I dagene 23. – 25. oktober byder Masker i Marsken på masser af workshops, foredrag, udstillinger, events mm. med strikkehåndværket som omdrejningspunkt. Det ventes, at masser af strikkeentusiaster fra store dele af landet igen finder vej til den sydvestlige del af Danmark for at samle inspiration og være med i et fællesskab om strik.

Gennem alle årene har Kulturhus Emanuel samarbejdet med Masker i Marsken og tilbudt gode kulturoplevelser under i festivaldagene både til strikkere og andre interesserede. Tilslutningen har været stor, og vi er selvfølgelig med igen i år.

Fredag den 23. oktober inviterer vi til en festlig og hyggelig aften med Kim Larsen-sange og lækker sønderjysk mad, og søndag den 25. oktober har vi sangcafé med fællessang fra Højskolesangbogen.

Kim Larsen-sange

I foråret har en gruppe lokale musikere og sangere været på tur i Tønder Kommune med en koncert med en lang række af Kim Larsens kendte og populære sange. Koncerten blev spillet fem steder, og der var udsolgt overalt.

Fredag den 23. oktober vil nogle af de medvirkende fra forårsturen genopføre dele af Kim Larsen-programmet i Emanuel. 

Udover musikoplevelsen kan I glæde jer til en god madoplevelse med sønderjyske specialiteter. Vi serverer denne aften et bredt udvalg af udsøgte lækkerier fra landsdelens alsidige køkken.

Sangcafé

Ved sangcafeen søndag den 25. oktober vil nogle af sangerne og musikerne fra musikturen med Kim Larsen-musik vælge eftermiddagens fællessange og fortælle lidt om, hvorfor netop disse sange betyder noget særligt for dem.

Alle er velkomne til begge arrangementer, og er du strikker, så tag bare dit strikketøj med i Emanuel, der selvfølgelig er pyntet festligt op med strikkede blomster og farverige pomponer fremstillet af lokale strikkere.

Køb billetter til Kim Larsen-aften 23. oktober

Køb billetter til sangcafé 25. oktober

Parkering ved Emanuel

På parkeringsområdet ved Emanuel på Tøndervej 38a er der plads til ca. 20 biler, og på den modsatte side af Tøndervej er der tre parkeringsbåse lige over for Emanuel.

Ved botilbuddet Rosenvænget på Tøndervej 47 er der yderligere 20 parkeringspladser til rådighed.

Mellem Emanuel og Rosenvænget er der ca. 300 meter.